
Stuvet kål med bacon
Stuvet kål med bacon er en fantastisk måde at spise kål på i vinterhalvåret. Det er både billigt, mættende og godt. Min opskrift på stuvet kål er uden mel men har stadig virkelig dejlig smag og konsistens.
Da opskriften er uden mel, bliver den naturligt glutenfri og samtidig også kulhydratfattig. Den passer derfor godt til dig, der spiser keto og low carb.
Når tilbehøret bliver lidt bombastisk som her, foretrækker jeg, at proteinkilden er mager som fx fisk eller kylling. Jeg kunne også godt finde på at fyre op for bacon og spise dennne som hovedret alene.
Ingredients
- Hvidkål - 600 g
- Bacon - 100 g i tern
- Smør - 20 g
- Fløde - 2 dl
- Vand - 1 dl
- Salt
- Friskkværnet peber
- Pynt
- Kruspersille
Instructions
- Snit kålen lidt groft.
- Kog det i et par minutter i saltet vand og pres vandet ud af kålen.
- Steg baconen sprød og læg til side.
- Kog smør, fløde og vand op i en gryde og tilsæt kålen og lad det tykne under omrøring.
- Smag til med salt og peber.
- Vend baconen i ved servering og drys med kruspersille
kilde: madbanditten.dk